KURSER, DYKNING & ANDET
Mange typer kursusvirksomhed
har fundet vej til Skolen og har hver gang nydt godt af komfortable senge, god mad, hyggelige undervisningslokaler fravær af udefrakommende støj eller forstyrrelser – og naturligvis vores dejlige omgivelser, både egen park, boldbanen, naturen og havet.
Sammen sætter vi det helt rigtige sammen til netop jeres kursus, temadag eller andet
Der er mening med havørredfiskeri på Avernakø
Vinterens kurser er afviklet
men vi gentager bestemt successen når kulden kommer igen
Vi karter
Vi spinder på håndten og på rok
Vi filter både fint og groft
Vi plantefarver i naturens smukke farver
— og der bliver præsenteret både angora, mohair, alpaca og mange typer fåreuld–
Weekenden byder på indblik i uldens oprindelse og fantastiske egenskaber, møde med dyrene her på Skolen, overnatning, bespisning og hyggeligt samvær
Undervisere:
Linda krog – filtning
Rita Witthøfft – kartning og uldhåndtering
Gitte Sørensen – plantefarvning, madmor
Majbritt Jensen – præsentation af dyrene
Program:
Fredag: Afgang med færge fra Faaborg 16.00 og ankomst Avernakø 16.30
Indkvartering på værelser og introduktion til workshops
18.00 Middag
19.00 Er workshops åbne så længe humøret er til det.
Lørdag: 8.30 Morgenmad
9.30 Præsentation af pelsdyr og uldtyperne
herefter indføring i håndtering af uldtyperne og arbejde med ulden
12.00 Frokost
13.00 Filtning
15.00 Kaffe
Filtning fortsat
18.00 Middag
19.00 Plantefarvning og åbne workshops
Søndag: 8.30 Morgenmad
9.30 Åbne workshops
12.00 Frokost
13.00 Åbne workshops
15.30 Færgen sejler med ankomst Faaborg 16.40
Pris for overnatning, alle nævnte måltider( drikkevarer tilkøbes), undervisning og færgeoverfart v. 2 personer i hver bil er 1470,-
Materialer kan købes fordelagtigt på stedet.
Jeg glæder mig til at skabe de helt rigtige rammer til denne uldweekend og ved tilmelding vil jeg meget gerne høre om særlige ønsker.
på gensyn
gitte@avernak.dk eller 29809986
Når sysletiden kommer til Øen vil der være Patchwork træf på Avernakø Landhotel Skolen
På Landhotellet har vi de rammer der skal til for at skabe en fuldendt weekend for dig, der gerne vil fordybe dig i arbejdet med patchwork og samtidig forkæles med et ophold i naturskønne omgivelser.
Vi reder sengene og laver maden.
Du fordyber dig blot i din syning.
Et eksempel på programmet for et Patchwork træf kunne være følgende:
Fredag: afgang fra Faaborg 14.00 med ankomst Avernakø 15.10, hvor indkvartering og opsætning i Salen, hvor syning vil foregå umiddelbart efter ankomst.
Aftensmad kl. 18.30
Lørdag: morgenmad 8.00-9.00
Frokost kl. 12.30
Aftensmad kl. 18.30
Søndag: morgenmad 8.00-9.00
Frokost 12.30
Afgang m. færge: 15.30
Pris:1400,- Inkl. Færge v. 2 personer i hver bil
Inkl. Overnatning og alle nævnte måltider
Inkl. Kaffe (kage og dessert kan tilkøbes)